Hellig 3 konger

Hellig 3 kongers møde

Fredag den 7. januar kl. 14.00 i Vemb Forsamlingshus

'H.C. Andersens vidunderlige – men også barske – eventyrverden'

Vi holder traditionen tro Helligtrekonger i Vemb Forsamlingshus, og vi har i år fornøjelsen at holde det i selskab med Anna Dinesen, tidligere folkeskolelærer og desuden cand. mag. i dansk og idéhistorie.

Hun vil fortælle om H.C. Andersen, der nok regnes for verdens mest kendte og mest læste eventyrforfatter.

Mange tror måske, at eventyrene er barnlige og sentimentale, men foredraget vil give tilhørerne et indblik i, hvorledes rædsel, fortvivlelse og angst indgår i mange af eventyrene, mens andre bygger på tillid, kærlighed og humor.  

Anna Dinesen vil fortælle om, læse op og give eksempler på eventyr, der indeholder de forskellige ingredienser, samt berette lidt om H.C. Andersens liv og den tid han levede i.  

H.C. Andersen er stadig aktuel, da mange af eventyrene, der afspejler datidens verdensbillede og holdninger, kan genfindes i dag. Foredraget vil inddrage såvel religiøse, som verdslige aspekter. 

Vi vil også nyde Hanne Mettes kaffe, godter og kager.

Alle er velkomne til en hyggelig eftermiddag, hvor menighedsrådet er værter.

Anna Dinesen