Konfirmanderne har været på weekendtur til Blåkilde Efterskole i december og på tur til Ribe den 20. januar. Det er det første hold i min tid som præst her, hvor det har kunnet lade sig gøre at tage ud i det blå sammen. Hurra for coronaens tilbagetur! Vores guide i Ribe, Torben Bramming, fortalte en masse historie, og vi fik også nogle gode spøgelseshistorier med på vejen.

Det var selvfølgelig Domkirken, vi drog afsted for at besøge, men Torben viste os også andre interessante steder på turen, bl.a. sin egen bolig.

Torben Bramming er sognepræst i Ribe og Seem sogne, og bor lige ved Domkirken i Taarnborg. Det er en velbevaret by-herregård fra 1500tallet. Torben og Bente Bramming købte Taarnborg af staten i 2003, restaurerede bygningen og indrettede den til privatbolig og kursus- og kultursted. 

Fra 1741 blev Taarnborg bolig for byens biskopper. Salmedigteren H. A. Brorson var biskop over Ribe Stift fra 1741-1764, og boede de sidste 20 år af sit liv i det smukke hus. Vi sad i Taarnborgs kælder, hvor der er indrettet konfirmandstue, og hørte om Brorsons barske liv. Han fik en masse børn og mange af dem døde. Hans ældste søn, Nikolaj, blev lam som 12årig. Pga. tiltagende sindssyge blev Nikolaj holdt indespærret i et værelse i tårnet med tremmer for dør og vinduer. Her sad han og skreg, så det kunne høres over hele byen. Nikolaj er én af de personer, der går igen i Taarnborg. Brorson har 120 salmer med i Salmebogen. Vi sang én af dem, nemlig ”Her vil ties, her vil bies”, nr. 557 i Salmebogen.

 Om Ribes historie fortalte Torben, at byen bogstavelig talt står på gyngende grund. Når et hus brændte ned eller man havde slagtet en masse køer, ja, så lod man bare det hele ligge og byggede ovenpå affald og knogler, og hvad der ellers måtte ligge:

”Tårntrappen knirker og bøgerne i reolerne ryster, når der kører biler forbi udenfor på gaden. Det skyldes de tykke kulturlag på 1½m, som huset er bygget på. Undergrunden består af forfædrenes potteskår, knogler sten og brandlag og selvom huset er sikret af murankre og murene er 1m tykke, så kan man mærke, at de svajer, når man ligger i sin seng under stærk storm.”

Et på alle måder levende hus, men genfærdene har aldrig generet hverken Torben eller hans hustru. Deres familie og venner vælger dog altid at overnatte på et nærliggende hotel, når de er på besøg.

Fra Taarnborg gik vi til en udgravning lige overfor Domkirken. Her er resterne af Ansgars kirke, som også er Danmarks ældste stenhus fra ca. år 855. Arkæologerne fandt ved udgravningen kristne grave, altså mere end 100 år ældre end Jellingstenen. 

 Endelig kom vi så ind i Ribe Domkirke. Torben fortalte først om kirkens historie og ledte os så op til Kapellet for de 1000 jomfruer.  Nede igen gik vi af smalle trapper op til galleriet, hvor der var en fantastisk udsigt mod vest med det storslåede orgel og dets 4000 piber og kong David og de fire evangelister som udsmykning. Mod øst, koret med Carl-Henning Pedersens udsmykning.

I galleriet hørte vi om Dronning Dagmar og Valdemar Sejr, konge af Guds nåde. Dagmar døde, da hun fødte sit 2. barn. Senere hørte vi kirkens klokkespil spille: ”Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg”, da vi stod oppe i det 50 m høje Borgertårn med sine 248 trappetrin. Inden da havde de modigste været oppe i Rytterspiret, og set ud over byens tage.

Borgertårnet har udover klokkespillet ”Maria-klokken” og ”Stormklokken”, der vejer mindst 3 tons.

Turen sluttede efter konfirmandernes ønske på en McDonald, hvor alle fik stillet sulten inden turen gik hjem igen. Fantastisk fin tur. 

Sognepræst Margrethe Bendtsen

Margrethe Bendtsen, sognepræst