Præstens side

Lys i mørket

”Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange”, skrev Grundtvig i sin julesalme ”Kimer, I klokker!” fra 1856, og jul har vi fejret siden arilds tid ved solhverv. Ordet jul er oldnordisk og betyder fest eller højtid.

Indtil kristendommen afløste asatroen fejrede man juleblót her til lands, hvor man ofrede bl.a. dyr til guderne for at få godt vejr, frugtbarhed, held i krig o.l. Blodet fra offerdyrene blev stænket på altre, vægge og kultens deltagere, og kødet spiste man sammen efterfølgende og holdt store drukgilder. Kristendommen udkonkurrerede de gamle guder, men drukgilderne bestod. Dem henlagde man til tiden før jul, så højtiden kunne fejres i nogenlunde ro og orden. Vores julefrokoster er således også en meget gammel tradition, hvor man kan skeje ud til den store guldmedalje og drikke igennem, som man har gjort siden arilds tid.

Hvis man som jeg holder af adventstiden og december måned, så er det en glædens og lysets tid, selv om det godt nok er bulder mørkt de fleste af døgnets timer. Desværre er et snedækket landskab, der kan oplyse de lange vintermåneder, en sjældenhed. I følge DMI har der kun været 9 tilfælde af hvid jul siden år 1900, og statistikken siger, at der går 13 år mellem de hvide jul. Så det tegner til, at vi også må nøjes med den belysning, vi selv sætter op denne vinter, for sidst vi havde hvid jul var i 2010. Og det er jo også festligt med alle de forskellige julelys, der tændes i byerne, og den mangfoldige udendørs julebelysning, der har vundet indpas ved mange hjem rundt omkring i det ganske land. Der kan både være lysende julemænd, nisser og rensdyr blandt alskens former for lyskæder.

Adventstiden varmer op til juledagene og det er en hyggelig tid, eller burde være det, for julen er som bekendt hjerternes fest – og børnenes fest. Men for de, der har mistet et nært familiemedlem eller en kær ven i årets løb, vil minderne vælde frem med fornyet kraft i december. Højtiden er jo kendetegnet ved samværet med nære og kære, varme og kærlighed mellem mennesker. Og mangler man netop det fra den elskede, så kan december måned blive meget, lang, kold og mørk. Ensomheden kan opleves stærkest i denne tid, hvor der er så meget festivitas og gang i juleforberedelser. Julen kan være en hård tid, for de der må undvære gode gaver i form af nærvær, omsorg og kærlighed, og det står i skærende kontrast til glæden og fejringen af det lille Jesusbarn.

Men historien om ham Jesus, den er jo overhovedet ikke spor rosenrød, tværtimod. Det er en barsk historie fra en barsk tid, og derfor må man også sortere noget fra, når der er børn til stede. For verden var og er ganske barsk, og derfor kom Jesus også netop til verden for at frelse den. ”Jeg er verdens lys” sagde Jesus. Den der følger mig skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”. Må det lys skinne for alle der sidder i mørkets og dødens skygge. Også i det nye år.

Ved det snarlige årsskifte gør vi status over året der gik, og byder det nye år velkommen. For kirkens vedkommende fejres nytåret den første søndag i advent, og så tælles der ned til jul på kalenderlyset, så evangeliet om Jesus kan lyde: Det skete i de dage, at Guds søn kom til verden, født som et menneske, for at være livets lys for de bange hjerter.

Det verdslige nytår fejres selvfølgelig også i kirkerne, og alle skal være hjerteligt velkommen til den fejring 31. december kl. 14.00 i Vemb Kirke, ligesom alle er velkommen til enhver gudstjeneste, der i skrivende stund forløber som planlagt og på helt normal vis, uden restriktioner. Må det fortsætte sådan.

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår,
sognepræst Margrethe Bendtsen

Margrethe Bendtsen, sognepræst

Ferie og fri-weekender

Fri-weekend: 18.-19. december
Fri-weekend: 8.-9. januar
Ferie: 17.-20. februar
Fri-weekend: 12.-13. marts

I ferier og fri-weekender passes embedet af sognepræst Gitte E. Hansen, Ulfborg,
tlf. 97 49 13 24.

Indlevering af stof til næste kirkeblad: Senest mandag den 24. januar
til præstesekretær Karen Havskov Jensen, khje@km.dk