Præstens side

Håbet er lysegrønt

Da Neil Alden Armstrong som det første menneske stod på månen i 1969, sagde han de berømte ord, at: »dette er et lille skridt for et menneske, et gigantisk skridt for menneskeheden«. Noget fuldstændig umuligt var lykkedes, og for første gang så vi vores jord udefra. Den er smuk og helt unik, så langt øjet rækker til derude i universet. Jorden er alt, hvad vi har, og den er vores alle sammens fælles hjem. 

For de astronauter der svævede rundt derude, var det bemærkelsesværdigt at se jorden som et sammenhængende økosystem, hvor grænserne mellem de enkelte lande var ophævet. Alt det, vi så ofte slås om, var ret ligegyldigt i det større perspektiv. 

Datidens rumprogram satte turbo på den teknologiske udvikling, så vi i dag kan sidde med en iphone 11 i hånden, der indeholder 100.000 gange mere computerkraft end den computer, der i 60’erne sendte mennesket til månen. Det er godt nok imponerende, og man får nærmest en fornemmelse af, at intet er umuligt for menneskene, ingen drømme om, hvad mennesket kan ude i fremtiden er urealistiske! Den hurtige udvikling dengang skete så i den kontekst, at Sovjetunionen og USA lå i stærk konkurrence med hinanden om at komme først ud i rummet. Videnskaben havde givet os atombomben, der i første omgang blev udviklet af videnskabsmænd fra hele verden for at komme før tyskerne med det ultimative våben. I 1949 udtalte Churchill, at atombomben var det eneste, der afholdt Sovjetunionen fra at indtage Europa.

Den 19. maj 2017 døde den russiske oberst, Stanislav Petrov 77 år gammel. Natten til den 26. september 1983 var Petrov på vagt som en del af en hemmelig enhed uden for Moskva, hvor russerne overvågede de satellitter, der skulle give et forvarsel, hvis USA angreb landet. Få timer inde i vagten gik alarmen. Computerne advarede Petrov, om at fem interkontinentale ballistiske missiler var blevet sendt af sted fra en amerikansk base. Petrov havde få sekunder til at beslutte, om han ville rapportere til sine overordnede, om det angreb computerne varslede. Gjorde han det, var der stor sandsynlighed for, at den militære ledelse ville beordre modangreb på grund af det nedkølede forhold Rusland og USA. Men Petrov holdt hovedet koldt og afholdt sig fra at berette til sine overordnede om alarmen. Han har senere fortalt til medier, at han ikke stolede på computerne, og at det undrede ham, at USA skulle have sendt fem missiler afsted. Havde det været et rigtigt angreb, mente han, at USA ville have sendt langt flere missiler mod Rusland. 23 minutter efter alarmen gik kunne Petrov ånde lettet op. Hans fornemmelse havde været rigtig – der var tale om en computerfejl.

Offentligheden har først lært Petrovs historie at kende i 1998. I årene efter episoden blev ros vendt til kritik af Petrov. Han blev beskyldt af det russiske militær for ikke at have ført en omhyggelig logbog over forløbet i de kritiske sekunder. Det bremsede hans karriere, og han blev sendt på pension uden de privilegier, der normalt følger en russisk oberst. (Kilde sn.dk/udland/) 

Tilsvarende reddede blandt andre kulminearbejderne ved Chernobyl millioner af menneskers liv i 1986, da en af reaktorerne på det sovjetiske atomkraftværk eksploderede. Kulminearbejderne kravlede ned til reaktoren for at inddæmme den farlige stråling, velvidende at det kostede dem livet. Episoden er i al sin gru beskrevet i miniserien Chernobyl fra 2019, der kan ses på streamingtjenesten HBO. Eksplosionen sendte en radioaktiv sky ud i atmosfæren, som især ramte Ukraine, Hviderusland og Rusland, men også Europa, Skandinavien og det østlige USA. Det vurderes, at ulykken udløste op til 400 gange så meget radioaktivt materiale som atombomben over Hiroshima, og det skønnes, at det kan tage op til 100.000 år, før radioaktiviteten fra ulykken er væk. 

Miniserien Chernobyl er baseret på Svetlana Aleksijevitjs bog Bøn for Tjernobyl fra 1997, hvor dem, der oplevede ulykken på tætteste hold tænker tilbage. Svetlana Aleksijevittj er født i Ukraine i 1948 og opvokset i Hviderusland. I 2015 blev hun tildelt Nobelprisen i Litteratur for sine bøger, der er fulde af vidnesbyrd om undertrykkelse, krig og grusomheder i sovjettiden. Svetlana Aleksijevitjs forfatterskab har gjort hende særdeles upopulær hos det hviderussiske diktaturstyre, og hun lever og skriver i dag i eksil i Berlin. Hun skriver i sin bog: Krigen har ikke et kvindeligt ansigt: »Det er hævet over al tvivl, at ondskaben frister. Den er mere interessant end det gode. Mere tillokkende«. Og det er jo en sørgelig konstatering, der understreger, at den gamle beretning om Adam og Eva ikke er uddateret. 

Men vores historie viser os så også, at der er gode kræfter på spil, og at de endnu virker med uformindsket styrke, som på skabelsens morgen. For således elskede Gud verden. Og derfor er håbet lysegrønt.

Med ønsket om en hjertevarm og fredelig sommer,
Margrethe Bendtsen

Margrethe Bendtsen, sognepræst

Ferie og fri-weekender

Ferie: 17. juli-7. august
Fri-weekend: 3.-4. september

I ferier og fri-weekender passes embedet af sognepræst Gitte E. Hansen, Ulfborg,
tlf. 97 49 13 24.

Indlevering af stof til næste kirkeblad: Senest mandag den 1. august
til præstesekretær Karen Havskov Jensen, khje@km.dk